Hvad er leadgenerering og hvordan skaffer du leads?

Her den anden dag ringede en telefonsælger til mig. Hvis der er noget, som kan irritere mig, er det telefonsælgere. Telefonsælgere, der sælger et for mig ligegyldigt og irrelevant produkt. De ringer altid på ubelejlige tidspunkter. Tidspunkter, hvor jeg aldrig kommer til at foretage et køb.

Hvad har telefonsælgere med leadgenerering at gøre?

Min seneste snak med en telefonsælger blev startskuddet til denne guide til digital leadgenerering. Han tændte en gnist i mig (så lidt godt kom der ud af at tage telefonen den dag).

Vil du se mine 10 bedste tips til digital leadgenerering med det samme? Klik her.

Digital leadgenerering er for mig telefonsalgets diametrale modsætning

Digital leadgenerering er alt, hvad telefonsalg IKKE er: Belejligt.

Tyg lige på ordet en ekstra gang. Belejligt.

Og tag også lige et kig på, hvad Den Danske Ordbog har at sige om ordet ”belejligt”:

”i passende eller bekvem overensstemmelse med en persons planer eller interesser fx ved at indtræffe på et gunstigt tidspunkt”

Lyder det ikke fantastisk at kunne skaffe leads på en belejlig måde?

Det lyder RIGTIG GODT, hvis du spørger mig.

Min guide til belejlig leadgenerering

Jeg har skrevet denne guide til leadgenerering, fordi jeg har fået nok af telefonsalg. Digital leadgenerering er så meget bedre på alle måder. Det vil du opdage, hvis du læser lidt videre.

Guiden henvender sig især til dig, der har problemer med at skaffe leads online – og af tilstrækkelig høj kvalitet

Til at starte med skal vi lige have styr på definitionen af, hvad et lead er og hvad leadgenerering er.

Når der er sat hak ved det, kommer jeg med dagens hovedret: 10 af mine bedste tips til digital leadgenerering. Og jeg kan allerede nu afsløre, at flere af de 10 tips faktisk kan køre på autopilot.

Lyder det ikke godt? Kvalificerede leads, der automatisk sendes i din retning. Mums, siger jeg bare.

Hvad er et lead?

Et lead er en person eller virksomhed, der på en eller anden måde viser interesse i en virksomheds produkter eller services

Eksempel 1: En person, der tilmelder sig en virksomheds nyhedsbrev.

Eksempel 2: En person, der deltager i et webinar.

Der er altså ikke tale om en decideret kunde, men en, der potentielt kan gå hen og blive det i løbet af den næste tid.

Et lead skal kontaktes
Et lead er ikke meget værd for virksomheden, hvis den ikke formår at indhente kontaktoplysninger på personen.

De mest normale kontaktoplysninger at indhente på et lead, er: navn, mailadresse, virksomhed og telefonnummer.

Et lead vil typisk blive kontaktet af virksomheden, inden for få dage eller uger, efter personen har givet sine kontaktoplysninger mod tilmelding af et nyhedsbrev, et webinar eller noget helt tredje.

Virksomheden tager altså kontakt efter personen har udvist en reel interesse.

Og det er den store fordel sammenlignet med telefonsalg, hvor cold calls sker før en eventuel interesse. Og den er ikke særlig effektiv skulle jeg hilse at sige.

Kolde og varme leads
Der snakkes typisk om kolde og varme leads.

Kolde leads er ikke nær så tilbøjelige til at blive betalende kunde som varme leads er.

Det er derfor, at du sikkert har hørt udtrykket “hold dine leads varme”.

Hvad er leadgenerering?

Leadgenerering er betegnelsen for den proces, hvor en virksomhed tiltrækker potentielle kundeemner med henblik på at få emnerne til at indikere en reel interesse i virksomhedens produkter og-/eller services.

Med leadgenerering ønsker du at konvertere et potentielt kundeemne til et lead. Et lead du kan bearbejde, så det går fra at være koldt til varmt. For til slut at blive til en kunde.

Eksempler på leadgenerering
Der findes mange måder at generere leads på.

  • Du kan skrive en e-bog målrettet din niche, der gives til alle som deler deres kontaktoplysninger med dig.
  • Du kan indhente nyhedsbrevstilmeldinger på din hjemmeside.
  • Du kan holde et oplæg i en relevant netværksgruppe.
  • Du kan skrive guides (som jeg gør her) og lægge op til, at folk kan kontakte dig, hvis de har brug for hjælp.

Du finder 10 af mine bedste tips til leadgenerering længere nede på siden.

Hvorfor er leadgenerering vigtigt?
Generering af leads er en vigtig del af virksomhedens evne til at konvertere potentielle kundeemner til betalende og loyale kunder.

En organisk interesse i din virksomhed gør det hele nemmere

Den helt store fordel ved leadgenerering er, at du får potentielle kundeemner til at vise en oprigtig og organisk interesse i din virksomhed.

Denne oprigtige og organiske interesse gør det alt andet lige nemmere for dig at konvertere en interesseret til en kunde: Du ved, inden du tager den første kontakt, at emnet er interesseret din virksomhed.

Det har også en positiv effekt på din succesrate. Antallet af kolde leads du kommer i kontakt med, vil sandsynligvis blive lavere og lavere i takt med, at du bliver bedre til at generere nye leads.

Det vil sige, at du sparer en masse tid og penge ved at generere leads i stedet for at fokusere på kold kanvas.

10 tips til digital leadgenerering

#1 Øg den organiske trafik til dit website med SEO

Dit website er med stor sandsynlighed din største kilde til leads. Derfor giver det god mening at øge trafikken ind til de sider, der giver dig flest leads. Det kunne for eksempel være en landingside, hvor et potentielt kundeemne kan anmode om et tilbud eller lignende.

En af de mest omkostningseffektive måder at øge trafikken til et website på, det er ved hjælp af søgemaskineoptimering.

Derfor vil jeg anbefale dig – hvis du ikke allerede har gjort det – at lave en strategi for, hvordan SEO kan hjælpe dig med at øge antallet af leads.

Det kan for eksempel være overvejelser om, hvilke sider, der kaster flest leads af sig. Det kan også være, at du skal have lavet nogle nye sider som er målrettet nye søgeord for på den måde at komme i kontakt med potentielle kundeemner.

#2 Leadgenerering med Facebook Lead Ads

Det her tip er nok det, jeg har haft størst succes med. Så hvis du ikke allerede bruger det, så kom i gang!

Facebook Lead Ads er en fantastisk måde at skabe billige og velkvalificerede leads på. Det fungerer især fortrinligt inden for B2B.

Der er flere store fordele ved Facebook Lead Ads.

  1. Stort set alle er på Facebook
  2. Din målretning kan blive meget præcis
  3. Det er gnidningsfrit for folk at afgive deres kontaktoplysninger
  4. Fortjenesten på Facebook Lead Ads kan gå hen og blive meget høj. Faktisk højere end SEO.
  5. Det er nemt at komme i gang.
  6. Mulighed for at automatisere, så alle leads skabt på Facebook bliver sendt direkte ind i dit CRM-system.

I videoen herunder kan du se, hvordan du kommer i gang.

#3 Øg antallet af online anmeldelser

Vidste du godt, at 87% af alle B2B-beslutningstagere* læser anmeldelser online, før de foretager et køb?

Ved at have mange gode anmeldelser online og kontinuerligt øge antallet af dem, øger du sandsynligheden for at få et lead – og en kunde.

Du kan for eksempel – som jeg har gjort – få flere google anmeldelser som et led I din leadgenereringsstrategi.

Derfor er indhentning af anmeldelser (og strukturering heraf) noget du bør prioritere. Både ift. leadgenerering, men også ift. konverteringsoptimering. I den forbindelse vil jeg anbefale dig at læse bogen The Referral Engine                 .

*Kilde: Salesinnovationexpo.co.uk

#4 Google Lead Forms

For ganske nylig har Google åbnet op for en ny udvidelse i Google Ads kaldet Lead Forms.

Google Lead Forms fungerer lidt på samme måde som Facebook Lead Ads: Formularen bliver blot vist i Google.

Jeg har endnu ikke de store erfaringer med Google Lead Forms, men jeg forventer, at dette tip til leadgenerering bliver et af de mest effektive i 2020. Derfor har jeg taget den med i min top-10.

Du kan læse mere om Google Lead Forms ved at klikke her eller se nedenstående video.

#5 Affiliate marketing

Hvis du vil sætte ekstra tempo på anskaffelsen af nye leads og gør det tæt på automaitsk, bør du overveje at gøre brug af affiliate marketing.

At få andre end dig selv til at skaffe leads kan gå hen og blive meget lukrativt. Især hvis du formår at finde affiliatepartnere, der leverer leads af høj kvalitet og i pæne mængder. Det er det svære ved dette tip!

Gør du brug af affiliate marketing ift. leadgenerering, er det vigtigt, at du ved, hvad livstidsværdien for et gennemsnitligt lead er.

Hvorfor så det? Ved at kende til dette nøgletal sikrer du, at du ikke betaler for meget for et lead skabt af en affiliatepartner.

Omvendt skal du også være bevidst om, at en for lav kommission til dine affiliatepartnere kan afskrække dem fra at sende trafik og leads til dig.

Hvordan udregner du livstidsværdien for et gennemsnitligt lead?

Det spørgsmål vil jeg lade nedenstående webinar svare på. Webinaret er lavet af Impact Extend.

Gør som 3byggetilbud.dk

En virksomhed som 3byggetilbud.dk har virkelig fundet formlen på succes ift. at bruge affiliate marketing som kilde til leads. Jeg har selv et affiliatesamarbejde med 3byggetilbud.dk, hvor jeg indtil videre har genereret mere end 8000 leads til dem.

Det kan du læse meget mere om her: https://simonbakandersen.dk/3byggetilbud/

Hvis du overvejer at gøre brug af affiliate marketing som kilde til flere leads, men er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, så kontakt mig endelig. Jeg har mere end 8 års erfaring med affiliate marketing som sikkert kan komme dig til gode.

#6 Sleeknote

Et af mine yndlings tools til leadgenerering, det er Sleeknote. Hvis du ikke ved, hvad det er, så tjek denne video ud:

Sleeknote er et tool, der lader dig vise on-site beskeder over for besøgende på din hjemmeside. Det kan for eksempel bruges til at indsamle nyhedsbrevstilmeldinger.

Det gør toolet på en smart og sofistikeret måde, så du undgår at blive stemplet som ”spammer”. Ved at bruge Sleeknote på den rigtige måde, tilføjer du faktisk en ekstra værdi til dine besøgendes besøg på hjemmesiden.

Jeg bruger Sleeknote på flere hjemmesider med gode resultater.

Det bedste af det hele er, at når først det er sat op, så kan det køre automatisk: Sleeknote har for eksempel et hav af integrationer, så dine leads bl.a. kan sendes direkte ind i dit CRM-system og blive bearbejdet hurtigst muligt.

Læs mere om Sleeknote her (affiliatelink).

#7 LinkedIn Lead Generation Ads

Linked Lead Generation Ads fungerer på samme måde som Facebook Lead Ads.

Du kan målrette dine annoncer bestemte målgrupper og få dine potentielle kundeemner til at afgive deres kontaktoplysninger direkte i annoncens formular.

Super smart måde at generere leads på. Især hvis din målgrupper befinder sig på LinkedIn. Eneste minusser er, at LinkedIns annonceplatform endnu ikke er ligeså god som for eksempel Facebook. Derudover er leadpriserse dyrere på LinkedIn sammenlignet med Facebook.

Derfor skal du holde ekstra øje med, at omkostningerne ikke løber løbsk ift. antallet af leads, hvis du benytter dig af denne metode til leadgenerering.

 

Sengeforhandleren bedre nætter gør det godt, når det kommer til at skabe leads og salg via en livechat.

#8 Livechat på dit website

Det her tip hænger sammen med tip nr. 1. Det handler om at udnytte den trafik, du får ind på din hjemmeside, til fulde.

Det kan du bl.a. gøre ved at have en livechat-funktion på dit website.

På den måde kan du komme i direkte kontakt med dine potentielle kundeemner, imens de er på dit website.

Dette vil alt andet lige øge din konverteringsrate, da du kan hjælpe kundeemnerne ligeså snart, at de støder på et problem.

Du gør altså muligheden for at få support meget nemmere. Nu behøver kundeemnerne ikke at skulle lede efter et telefonnummer eller en mailadresse, før de kan kontakte dig: De kan blot sende en besked til dig i chatboksen som var det Facebook – vel at mærke uden at forlade den side, de sidder og kigger på.

Det er effektivt!

#9 Højrelevant gæsteblogging

Gæsteblogging er ikke kun noget, jeg som SEO konsulent vil anbefale dig. Det har nemlig også sine fordele ift. leadgenerering.

Dog er det vigtigt, at dine gæsteblogindlæg lever op til nogle krav, før de har fuld effekt:

  • Dine indlæg skal være relevante for din målgruppe
  • Det sted du ønsker at gæsteblogge skal ligeledes være relevant for din målgruppe
  • Fra indlægget henviser du til en relevant landingside på dit eget website
  • Indlægget skal indeholde unik information, der ikke umiddelbart ikke kan findes andre steder
  • Du (og gerne andre opinionsledere) skal promovere indlægget for at give det social proof

#10 Få henvisninger fra dine nuværende kunder

En af de mest effektive metoder til at skaffe varme leads, det er at få henvisninger fra dine nuværende kunder.

Dog kan det være svært at strukturere og implementere en fast proces for, hvordan du får disse henvisninger.

For at hjælpe dig lidt på vej, får du her approach til flere henvisninger fra nuværende kunder:

  1. Først og fremmest skal du sikre dig, at dine nuværende kunder er glade og tilfredse. Er de ikke det, så kontakt dem og hør, hvordan du kan gøre det bedre.
  2. Ring til en glad kunde (eller hinanden dem face2face) og fortæl, hvor taknemmelig du er for jeres samarbejde. Gør det klart og tydeligt, at du altid er interesseret i at gøre samarbejdet mere værdifuldt.
  3. Dernæst spørg din kunde om han/hun kender til andre virksomheder, der kunne være interesseret i at modtage den service, du kan levere.
  4. Hvis det er tilfældet, så få de nødvendige kontaktoplysninger på det potentielle kundeemne. Spørg også gerne, hvorfor han/hun tror, at du vil være et godt match til det kundeemne, der bliver henvist til.
  5. Hvis det er muligt, skal du få din kunde til at introducere dig og din virksomhed (på mail, telefon, netværksmøde eller lignende). Det virker bedre end, hvis du selv tager kontakt.
  6. Som tak for henvisningen kan du give din nuværende kunde en lille symbolsk gave.

Brug processen hver gang, du får en ny og glad kunde. På den måde kan du få dine kunder til at henvise flere kunder som så henviser flere kunder… You get my point.

Vil du have flere varme leads?

Jeg kan hjælpe dig med at få mere trafik ind på din hjemmeside. Trafik som bliver til leads og salg.

Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte mig.

Del denne artikel
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Simon Bak Andersen ApS
Incuba Navitas
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus

kontaktfooter2
Det starter med en uforpligtende snak

Hvis du har brug for hjælp til digital marketing, så tøv ikke med at tage kontakt.

Så tager vi en uforpligtende snak om dine muligheder.

Jeg ser frem til at høre fra dig.